Ofte Stillede Spørgsmål

Mjodvitnir svarer:
For mig er den en integreret del af mig, det er min tro/religion, min livsholdning, min måde at relatere til mine omgivelser.
Så man kan vel egentlig godt sige at det er begge dele.

Hafr-tamidr svarer:
Det er et spørgsmål, der er svært at svare entydigt på. Vi kan jo ikke spørge dem, der troede for 1000 år siden. så vi må ud i gisninger.
Livssynet – de etiske og moralske grundværdierne har være nogenlunde de samme. Dette ved vi – fordi de værdier de fleste asatroende lever efter i dag er de værdier, der er nedfældet i de gamle islandske sagaer – i Eddaen – og især i Havamál.

Jeg tror dog at en del har ændret sig – i takt med at vi har fået større viden om mange ting.
Mange naturfænomener kunne man dengang – kun forklare gennem troen på guderne og deres magt.
I dag har vi nogle videnskabelige forklaringer på, hvad det er der sker. men – det forhindrer ikke mig i, at anråbe Tor – og bede ham passe på min gård, – når tordenen raser over landet.
I Asatroen er Guderne skabt i menneskenes billede; modsat eks.v kristendommen hvor menneskene er skabt i Gudens billede.
Da menneskene er i konstant udvikling – er der i min tro intet til hindre for – at guderne også kan ha udviklet sig.
For mig er Gudernes verden lige så lidt statisk – som menneskenes.

Men – når alt kommer til alt – så tror jeg , at jeg er lige så stærk i troen, når jeg anråber mine Guder for at få råd og hjælp – som den viking, der gjorde det for 1000 år siden.
Hil Njord

Mjodvitnir svarer:
Der er efterhånden en del, men det præcise tal kender jeg ikke, men et bud kunne være omkring 100 par, hvor en del af dem ikke har fået foretaget retsgyldig vielse via Forn Siðr, men har brugt rådhuset til den formelle del.

Mjodvitnir svarer:
Nej, vi har ingen officielle fridage, men hvis der skulle være nogen engang i fremtiden burde det som minimum være de 4 solskift (vintersolhverv, forårsjævndøgn, sommersolhverv og efterårsjævndøgn)

Mjodvitnir svarer:
Som sådan er der ikke noget symbol for asatroen, men der er alligevel 2 symboler som bliver brugt meget af asatroende, nemlig Thors Hammer (Mjølner) og så solhjulet (en ring med et kryds i), og det er sandsynligvis solhjulet du spørger til.
Du kan se et billede af et solhjul her:
Mjodvitnir.dk

At markere sin tro med Mjølner, skulle være opstået i overgangsperioden fra den gamle tro til kristendommen, hvor de “nye” kristne brugte deres kors, der begyndte de der stadig holdt fast i den gamle tro at bære en thorshammer om halsen, for at vise at de altså holdt de gamle guder i hævd.

Mjodvitnir svarer:

Den primære årsag er jo nok at folk vælger den religion/tro der passer til den person de er, og for en hel del mennesker kommer den bevidsthed først i voksenalderen, hvor man sandsynligvis allerede har været med i folkekirken i adskillige år.

Vedrasæll svarer:
At tro på de nordiske Guder er for mig helt uforeneligt med den kristne tro – men hvem siger, at kristendommen har patent på et ynglinge ritual ???
konfirmationen betyder jo, at du accepterer at forblive i den kristne tro – det som andre lovede på dine vegne, da du blev døbt…..
I vores tro laver vi et ynglinge ritual for at markere overgangen til ungdommen og et begyndende voksenliv – med nyt ansvar og nye forpligtelser overfor dig selv og andre.
Men vi binder ikke folk til Asa troen – som kristendommen gør ved dåb og konfirmation.

Hvis du mener noget med nogen af delene bliver du nødt til at vælge: enten vælger du at acceptere og forblive i den kristne tro – ved at lade dig konfirmere – eller du vælger ikke at lade dig konfirmere – men kan lave et ynglingeritual i overensstemmelse med det du siger at du tror på 🙂

Mjodvitnir svarer:
Det er en fællesbetegnelse for alle de mere eller mindre lokale sagn og historier, samt en masse af det man også ofte kalder overtro.
Her er et par eksempler:
– Nissen på gården.
– Værnetræet til at passe på gården.
– Hyldemor, man skal holde sig på god fod med hende.
– Historier om lokale troldhøje o.l.

Mjodvitnir svarer:
For mig betyder det troen på de gamle nordiske guder, og i den forbindelse også troen på de kræfter/magter der er knyttet til den nordiske mytologi og folketro.
I praksis betyder det at jeg ærer de gamle guder og kræfter i tanke og handling, f.eks. ved at blóte til dem, holde Hávamál i hævd og i det hele taget ved at give dem den plads i mit nordiske hjerte de fortjener.

Mjodvitnir svarer:
Man kan ikke blive “medlem” af selve troen, det er enten noget man tror på eller også gør man ikke, det må hver afgøre med sig selv, til gengæld kan man melde sig ind i Forn Siðr (det landsdækkende trossamfund) og/eller i lokale blótgrupper.

Vedrasæll svarer:
Tanker er noget man som oftest kan have for sig selv – ligesom ens tro.
Dine forældre kan bestemme at du ikke må deltage i blot eller arrangementer – og nægte at tale med dig om det, eller interessere sig for det. Men ikke hvad du skal tro på.

Men det er svært at beskæftige sig med noget hvis forældrenes modstand er stor.
Men man kan da læse de gamle nordiske gude og heltesagn. De kan lånes på biblioteket.
Og på internettet findes der mange gode sider og fora hvor man kan finde oplysninger og diskutere med ligesindede.

Mjodvitnir svarer:
Jeg har ikke kendskab til at der skulle være nogen retningslinier på det punkt i forhold til nutidig asatro.

Mjodvitnir svarer:
Jeg formoder at det gør alle de som føler det er den rigtige tro for dem.
Hvis du tænker på om der er flere asatro i nogen bestemte samfundsgrupper i forhold til andre, så kan jeg fortælle at det tilsyneladende ikke er tilfældet.

Skovskjalden svarer:
Der er flere og flere som tror på de nordiske guder, om de altid har været asatro eller om de sendt i deres liv er begyndt at dyrke troen kan jeg ikke svare på. Det er ikke kun en Skandinavisk tro, der findes også hedenske org. i USA, De Britiske Øer, Holland, Østrig, Rusland Osv.Som Mjodvitnir skriver, så er det folk fra alle samfundslag. Folk som mener at de gamle værdier og dyder passer til deres livssyn. Måske skyldes den øget tilgang af Asatro også, at folk finder den tiltalende og passende til deres livssyn.

Vedrasæll svarer:
Det kan man ikke vide med sikkerhed 🙂
I Danmark er der ca. 600 medlemmer af Forn Sidr. Ca 120 er medlem i et andet Asatro fællesskab. Men man behøver ikke være medlem af noget blotlaug eller f.eks Forn Sidr for at være Asatro. Rigtig mange har deres tro for sig selv, eller i mindre fællesskaber.
Men der er ikke tvivl om, at vi vokser i antal.

Mjodvitnir svarer:
Det er ikke sådan lige at svare på, da kilderne er meget sparsomme, men jeg kan da anbefale dig at læse følgende bog:
Blot, tro og offer i det førkristne Norden af Britt-Mari Näsström

Pax Forlag A/S, Norge 2001

Vedrasæl svarer:

Man kan sagtens blóte selv – hvordan man gør afhænger meget af hvad det er man vil.
Når jeg blóter alene, starter jeg med at påkalde de magter og Guder jeg har brug for at tale med. De hvis kraft og styrke – eller beskyttelse – jeg har brug for i den pågældende situation. Som regel er der nogle spørgsmål i hovedet som hjælper med at holde fokus.
Og så er jeg opmærksom på eventuelle varsler eller tegn i mine omgivelser.
Jeg bloter altid ude – og ikke for tit. Man skal ikke overdrive det.

Med hensyn til at bruge levende dyr :
Lad slagteren om det !

Med mindre man er vant til at slagte så kan det hurtigt nærme sig dyremishandling.
Det er ikke i nogens interesse – og heller ikke i overensstemmelse med den respekt vi skal have for alle naturens væsner.

Du kan ofre korn, mælk, mjød frugt, en lok af dit hår……igen afhængig af det ærinde du er ude i.

Mjodvitnir svarer:

Ja, man kan sagtens blóte selv, hvordan det skal udføres er i bund og grund kun noget man kan finde ud af med sig selv, men en god plan kunne være at læse nogle af de blótbeskrivelser der er på de forskellige blótgruppers hjemmesider.

Det er bestemt ikke nødvendigt at ofre dyr for at blóte, i realiteten er det faktisk ikke ret ofte at der er inkluderet et blodoffer i et blót.

Mjodvitnir svarer:
Verdensbilledet er beskrevet i Vølvens spådom, og den kan du finde her:
Mjodvitnir.dk

Vedrasæll svarer:
Formegentlig af samme årsager, som Ægypterne, Grækerne og alle andre folk begyndte at tro på deres Guder.
Guderne er skabt af menneskerne – i deres billede. Derfor passer Gudernes natur til de folk der troede på dem. Og derfor er de heller ikke ufejlbarlige. De repræsenterer hver især egenskaber og områder, som mennesker alle dage har ønsket eller higet efter: at være en stor kriger, frugtbarhed, visdom, retfærdighed ,held og lykke – og visse ting var det godt at stå på god fod med, eller forstå – nemlig ”ondskaben” – det uberegnelige – alt det man ikke lige kan gennemskue. Bare for at nævne nogle af de vigtigste.
Det var vigtigt at stå på god fod med naturens kræfter, da ens overlevelse afhang af, om man f.eks fik en ordentlig høst, sunde dyr osv. Derfor er solen ret central i alle religioner.
I dag har man videnskabelige forklaringer på det meste, mens man tidligere tillagde det vætter, nisser og andre væsners indgriben.
Dengang som i dag, ophøjes store personligheder til ”gudestatus” Tidligere var det konger og store krigere – i dag er det oftere videnskabsfolk, mediefolk. Tænkere osv.
At være Asatro betyder for mig, ikke at der rent fysisk er en gammel enøjet mand, der er alvidende og kan antage andre skikkelser – men at man har et bestemt fokuspunkt, når man f.eks har et problem der kræver grundighed og behændighed at få løst. Man finder så at sige kraften i sig selv – eller i fællesskabet. Og det er vigtigt for mig, at hylde de værdier der er i naturen. Så jeg takker f. eks Hyldemor for både blomster og bær – og jeg glemmer heller ikke Gårdboen.

Mjodvitnir svarer:
Troen på de gamle nordiske guder har været en løbende udvikling af troen som helhed, hvor det sansynligvis startede med tilbedelse af dyrene og jagtlykken, det var en simpel nødvendighed hvis man ville overleve, senere blev det mere til frugtbarhedskult, hvor Vanerne har haft en stor finger med i spillet, især ved Frej, Freja, og Njord, som fulgte med over i den nordiske mytologi.
Den nordiske mytologi med Odin, Thor, Freja osv. er sansynligvis opstået i den sene bronzealder/tidlige vikingetid, og er blevet styrket i sin definition da påvirkningen fra Hvidekrist sydfra begyndte at gøre sit indtog.

‘Mjodvitnir svarer:
Troen på de gamle guder er bestemt ikke slut.

Selvom der er gået mange år hvor den ikke har været så synlig har den levet ubrudt i Skandinavien gennem folketroen.

Vedrasæll svarer:
Det er lidt uklart hvad det er du ikke kan blive medlem af……
Men at dele sin tro med andre behøver ikke koste noget særligt.
Du kan f.eks dele den via internettet på de sider og fora der handler om Asatro.
Man kan gøre det du allerede HAR gjort – søge i blotgruppernes hjemmesider og evt opsøge en gruppe, hvis man gerne vil fællesskabet.
Nogle blotgrupper har kontingent til at dække udgifterne ved blot osv… For der ER udgifter forbundet med at holde blot.
der er en del troende der ikke er medlem af Forn Sidr – af forskellige årsager. Men de er stadig troende og udøver deres tro. Der er nogle ting man er udelukket fra, hvis man står udenfor Forn Sidr. Men man er ikke udelukket fra sin tro eller fællesskab med andre troende 🙂

Mjodvitnir svarer:
Jeg mener ikke at ret mange asatroende er ”fanatiske”, til gengæld er det svært ikke at gå meget op i noget som fylder en hel del i ens liv.
Noget jeg har oplevet en del, er at dem som lige har opdaget at de ikke er alene, har en periode hvor de kan virke euforiske/fanatiske, men det aftager lidt med tiden, og finder et mere roligt leje.

Mjodvitnir svarer:
Tja, det kommer vel helt an på hvordan man definerer asatro.
For mit eget vedkommende kalder jeg mig asatro fordi jeg tror på de gamle nordiske guder og magter, samtidig med at jeg holder traditioner og dyder i live der er kendt fra den gamle nordiske mytologi og tradition.
Desuden er “Asatro” mere eller mindre blevet det udtryk som er kendt i det danske samfund for vores gamle nordiske tro i den moderne form.
Jeg kender også til folk som definerer Asatro for udelukkende at være troen på de gamle nordiske guder (Aser og Vaner), hvor man så ikke dyrker folketroen.
Hvem der afgør om man er “rigtig” asatro, kan i mine øjne kun være noget man definerer for sig selv.

Mjodvitnir svarer:
Som jeg ser det, så kan man ikke “melde sig ud” af sin tro, man kan miste den…
Til gengæld kan man sagtens melde sig ud af Forn Siðr eller af blótgrupperne.

Mjodvitnir svarer:
Ja det kan man godt, hvis det skal være her i Danmark, så skal mindst den ene af brudeparret være medlem af Forn Siðr i mindst 6 måneder inden brylluppet.

Vedrasæll svarer:

Udover at den ene part skal være medlem af Forn sidr – så skal man finde et medlem der kan og vil vie een. Dette er ikke nødvendigvis svært – men man skal have gjort sig nogle overvejelser om hvad man vil med forholdet – og ceremonien. det virker logisk – men er det ikke altid. At være Asa tro er ikke et rollespil eller en happening – det er en del af vores hverdag

Mjodvitnir svarer:
For nogle kan det godt kombineres, mens for andre kan det ikke, så et entydigt svar kan du desværre ikke få.
De kristnes regler siger at man kun må have én gud, mens asatroen i sagens natur sagtens kan levne plads til flere guder, men personligt synes jeg at det er en mærkelig og upassende sammenblanding af trosretninger.

Mjodvitnir svarer:
Jeg har forsøgt mig med den, men den fængede aldrig min interesse, det jeg nåede at læse (ca 1/3) havde jeg temmeligt svært ved at sætte i relation til min tro, selvom navnene og grundhistorierne var genkendelige.
Det kan være at jeg vender tilbage til den engang.

Hafr-Tamidr svarer:
Det er meget forskelligt fra person til person. Oftest tror jeg det hænger sammen med hvilken omgangskreds man har.
Personligt oplever jeg oftest – at folk er meget interesseret. de synes det er spændende at høre om – og at opleve at man kan leve og tænke på en anden måde end de er vant til.
i mit Job har jeg mødt mange slags mennesker – fra forskellige religioner og ateister. Jeg har ikke modtaget een negativ reaktion. Det nærmeste er en undren, som måske bliver til en hovedrysten når jeg vender ryggen til. Dem om det, – de har jo trods alt lyttet til, – og acepteret min tro.
Sidst men ikke mindst tror jeg det handler om – ikke at missionere. Når man møder modstand, – så lad det ligge. De andre må tro hvad de vil, – det er ikke kampen værd at overbevise dem.

Hil Odin

Mjodvitnir svarer:
Der er mange huse at komme til når man dør, og det er heller ikke alle faldne der kommer til Valhal, det er kun halvdelen, den anden halvdel tager til Frejas haller, Folkvang, det er en gammel aftale hun har med Odin.
Desuden er det ikke kun dem som kæmper for vort land, men generelt dem som dør i kamp som kommer til Valhal eller Folkvang.
For at nævne nogle andre:
– Hvis man bliver gammel og dør i sengen (strådøden) kommer man til Hel.
– Ran (Ægirs hustru) tager dem som drukner.
– Ugifte kvinder kommer til Frigg (Fensale).
– Æresløse (niddinger) ender på Nåstrand.
– Bønder og Trælle rejser til Thor i Bilskirner.
Der findes flere, jeg kan bare ikke lige huske dem, men vil prøve at få dem fundet.

Mjodvitnir svarer:
Dette er et spørgsmål som jævnligt dukker op til overfladen blandt asatro, og hver gang bliver konklusionen at de sandsynligvis er noget Snorri har opfundet i sin Eddaoversættelse.
Denne konklusion begrundes primært med 2 ting:
1) At de KUN optræder i hans oversættelse, der er ingen referencer til dem nogen som helst andre steder.
2) Der angives ikke navne til dem, hvilket er temmelig usædvanligt.

Mjodvitnir svarer:
Idun er den asynje der vogter de æbler som holder guderne unge, desuden er hun Brages hustru.

Mjodvitnir svarer:
Den ene rod er fæstet i Urds brønd.
Den anden rod løber til Jotunheim og Mimers brønd
Den tredie rod henter vand i Hvergelmer (en flod) og løber til Niflheim

Prøv at klikke forbi Mjodvitnir.dk – Guder og Kræfter, der er sandsynligvis de oplysninger du søger.

Mjodvitnir svarer:
Jeg tror at der er mange grunde til at blodofre ikke er særligt almindelige, nogle af de mest fremtrædende grunde er nok at:
– Det er et stort offer at give, derfor ikke noget man “bare” gør
– Det kræver ekstra planlægning
– Det kan virke voldsomt på deltagerne
– Det kan være svært at skaffe et passende dyr

Men der er som sådan ikke noget der forbyder det, der er bare nogle lovkrav der skal opfyldes, og i mine øjne kræver det også en god grund til at gøre det.

Vedrasæll svarer:
Ja vi spiser nogen gange hest når vi mødes…..
Det gør vi fordi det smager rigtig godt – og fordi det er billigere end oksekød.
Men jeg er bekendt med at nogle vælger hest fordi det er et kraftfuldt dyr – ligesom Indianere og andre naturfolk med tæt kontakt til alt levende- kan der være en vis kraft overførsel.
Hedninge har altid ofret til Guderne – ofte et dyr. Og efter ofringen har man spist resten af dyret sammen. Det vigtige er AT man spiser sammen – ikke hvad man spiser 🙂

Mjodvitnir svarer:
Det er nu ikke kun i skoven at vi blóter.
Men folk kommer i det tøj de har lyst til, men oftest er det praktisk tøj, da det danske vejr som bekendt er ret lunefuldt… 😉

Mjodvitnir svarer:
I princippet er der ingen forskel eller opdeling i hvad man kan gøre ude og inde, men rigtigt mange foretrækker at udføre deres ritualer udendørs (mig selv inkluderet).

Mjodvitnir svarer:
Jeg vil foreslå at du finder et blótlaug i området hvor du bor og tager kontakt til dem. 🙂

Hafr-tamidr svarer:
Når man blóter til guderne – ofrer man oftest fødevarer. I vore dage er det oftest korn. Man ofrer det ved at lægge det på jorden, – brænde det og lade røgen stige til vejrs – eller eksv. at kaste det i en mose, i havet o.l.
Tidligere var der også blodofringer – hvor man slagtede et dyr under ceremonien, – dette ved jeg ikke om nogen gør mere – jeg har i hvertfald aldrig oplevet det selv. Under selve ceremonien ofres mjød til guderne – idet man drikker deres skål, og der ofres til vetterne ved at hælde mjød på jorden. Efter ethvert blot spiser deltagerene et måltid sammen – hvilket også er en slags offer. (førhen spiste man det slagtede dyr – efter et blodoffer) Endeligt kan man ofre noget helt personligt – til guderne. Noget man har lavet, et stykke husflid/håndværk – eller noget man selv er glad for, – for at hædre en bestemt gud – eller guderne som sådan.
Hil Njord

Mjodvitnir svarer:
Nej, det er ikke personer man indvier, men genstande, det vil sige at man knytter genstandene til guderne.

Mjodvitnir svarer:
I asatroen bruger vi et ynglingeritual der markerer barnets overgang til “ung voksen” hvor man som selvstændigt individ får flere “rettigheder”, men hvor omverdenen også begynder at have klare forventninger og krav til hvordan den unge begår sig i samfundet.

Mjodvitnir svarer:
Akkurat ligesom alle andre… 😉
Hvis det ikke er så slemt, venter man til det er gået over, ellers går man vel til sin læge og får noget medicin der kan kurere det.

Mjodvitnir svarer:
Det er en markering af at ”de voksne” regner den unge for fornuftig nok til at være myndig på mange områder (vi kan selvfølgelig ikke ændre den danske lovgivning)

Mjodvitnir svarer:
Der er mange muligheder for hvordan en begravelse kan foregå, men 3 ting er meget svære at komme udenom, den første er den dødes ønsker, den anden er de pårørendes ønsker og til sidst er der lovgivningen på området.
De asatroende har ikke nogen ting man skal gøre eller noget man ikke må gøre.

Mjodvitnir svarer:
Forn Siðr blev stiftet i 1997

Mjodvitnir svarer:
Solhjulet er et symbol for solen, årets og livets cyclus.

Mjodvitnir svarer:
Victoria (som skrev ”Asatro”) vier folk ved/med sin ritualhammer, med henvisning til kvadet om Thors brudefærd, hvor Thor i brudegave får sin hammer tilbage, selv bruger jeg min edsring hvor brudeparret sværger deres vielsesed ved.

Mjodvitnir svarer:
Vi bliver som alle andre nødt til at følge lovgivningen i Danmark, med hvad det ellers kan give af individuelle muligheder.
Som det er i dag har Forn Siðr gravplads i Odense, men det er begrænset med pladser.

Mjodvitnir svarer:
Der er visse retningslinier for at foretage en retsgyldig vielse som asatroende, disse kan findes i Forn Siðrs vedtægter (på deres hjemmeside www.fornsidr.dk), men hvis brudeparret af en eller anden grund ikke ønsker en retsgyldig vielse, så er det helt op til dem selv og forretteren at afgøre hvordan vielsen skal foregå.