Geografi

Sjælland er stedet hvor vi markerer vores tilhørsforhold, medlemmerne kommer fra det meste af Sjælland og “sydhavsøerne”, så at begrænse vores geografiske tilhørsforhold mere, vil være misvisende.

Af steder vi anvender til blót kan nævnes Bjørnbæk (mellem Bisserup og Karrebæksminde), Haraldsted (ved Ringsted) og Stenager (mellem Korsør og Slagelse), men vi er bestemt ikke begrænset til disse steder.

Skulle man have lyst til at være med, så skal man ikke føle sig begrænset af geografien, det er langt vigtigere at man fungerer i blótlauget.

Vi er også meget glade for at få besøg (af blótlaug eller enkeltpersoner), ligesom vi også kan lide at besøge andre blótlaug.