Vores forårsjævndøgnsblót skulle i år afholdes på og ved Øm jættestue, det så dog ud til at blive en kold fornøjelse, da vinteren havde valgt at være over landet i februar og marts, på dagen lå der da også sne en masse steder i varierende tykkelse, men det var dog tøvejr men med en temmelig kold vind.
Vi mødtes på parkeringspladsen og fik i fællesskab bugseret vores brænde og habengut ned til lejrpladsen bag højen, ikke længe efter havde Kenneth fået gang i bålet så der var lidt at varme fingrene ved, heldigvis tog træerne godt af for vinden.
Det var Mia der skulle være Gydje denne gang, så hun var lidt spændt på eftermiddagens ritual, men det hjalp vist lidt på det da hun og Allan gik op på højen og fik styr på de sidste detaljer i ritualet, imens sad de andre og hyggede ved bålet.
Ved 17-tiden gik vi i samlet flok op på selve højen, hor vi tog opstilling i en cirkel, Mia påkaldte guderne og blótet var i gang, igennem hele ceremonien var der meget fokus på frugtbarhed og at våren godt snart måtte komme med sit lys og sin varme, det trængte både mennesker og dyr til.
Efter ceremonien gik vi på opdagelse inde i den ca. 5000 år gamle jættestue, det er nu en temmelig imponerende bedrift at bygge sådan en gravhøj med den tids viden og værktøj, da vi havde beundret de gamle sten nok, begav vi os ned til bålpladsen igen, hvor der blev lagt en rist over bålet og madlavningen kunne begynde, denne gang var det nu et ganske primitivt måltid, bestående af bålstegt kød og lune boller, men selvom det er primitivt, så er det nu rigtig god mad alligevel.
Mørket faldt på mens vi spiste og resten af aftenen gik ganske hyggeligt i fred og ro.
Så kunne foråret godt komme.
