Lauer havde inviteret til Diseblót i Halskov vænge på Falster, og det var noget vi havde set frem til i et stykke tid, da det for mange var første gang det skulle opleves.
Vi skulle mødes kl. 20 på P-pladsen ved skoven, og vi må sige at Lauer havde fået sendt os helt derud hvor kragerne havde vendt for længe siden, og på en aften med næsten ingen måne, så kan der godt være temmeligt mørkt i sådan en skov, men ved hjælp af et par flagermuselygter så kom alle sikkert frem til bålpladsen, hvor vi ville sidde og hygge indtil midnat, hvor planen var at vi skulle blóte.
Mens vi ventede serverede Lauer lammekølle hvortil Linda havde lavet nogle formidable flütes, det var virkelig kræs for kendere.
Da klokken nærmede sig midnat, gik vi ud til den høj Lauer havde udset til formålet, og selvom det egentlig ikke var særligt langt væk fra vores bålplads, så føltes det som om at den lille gåtur igennem den mørke skov førte os til en anden verden.
På højen markerede Goden midten af det der skulle være blótcirklen med sine runebrikker og 4 store lys, ganske naturligt dannede folk en cirkel omkring midtpunktet, Goden fortalte lidt om hvad der skulle ske og påkaldte derefter Thor (slægternes beskytter), Urd (nornen for fortiden), Verdandi (nornen for nutiden) og til sidst Skuld (nornen for fremtiden).
Goden fortalte lidt om hvad slægt er, hvad den betyder, og at vi allesammen kan yde vores del til den.
Dem der har været her før os, bør mindes, for ved at minde dem, kan vi sørge for at de stadig lever.
Den første skål blev sendt til Thor som beskytter slægterne, og de tre norner som giver os vores skæbne.
Den anden skål var fri, med den begrænsning at den skulle være relateret til ens egen slægt.
Den tredie skål var mindeskålen, og inden hornet blev sendt rundt sagde Goden mindeverset fra Hávamál:
Fæ dør, Frænder dør,
også jeg skal dø.
Ét ved jeg som aldrig dør.
Mindet om, hvad vel er endt.
Da den tredie skål var gennemført og vætterne havde fået deres del af mjøden, blev talestaven sendt rundt, og her havde folk så muligheden for at fremføre de personlige ting de havde på hjertet.
Efter talerunden gik Goden rundt om cirklen og sagde Thor, Urd, Verdandi og Skuld tak for deres deltagelse.
Mange var blevet påvirket over hvor stærkt blótet havde rørt dem, så der gik en stund inden alle var klar til at drage tilbage til bålpladsen.
Vi forlod gravhøjen i god ro og orden, og takker for at vi måtte være der.
Tilbage på bålpladsen gik snakken om blótet, der var enighed om at det var en god, men temmelig stærk oplevelse.
Vi slog os ned ved varmen, Lauer hev pandekagedej og et par bålpander frem, og så var der ellers lune pandekager til alle, fed oplevelse at sidde under en stjerneklar himmel, sammen med mennesker man holder af og spise varme pandekager.
Aftenen/natten gik, og ved 4 tiden (sommertid) drog de sidste hjemad.
