Asatro betyder egentlig troen på de gamle nordiske guder, Odin, Thor, Freja og alle de andre, men betegnelsen asatro er et forholdsvis nyt begreb som ikke helt dækker hvad troen er, dengang en meget stor del af befolkningen troede på de gamle guder, da kaldte de ikke deres tro for noget, det var bare sådan man gjorde, og altid havde gjort, altså en slags gammel “sæder og skikke”.
Vores tro er også troen på naturen og på de væsner der bebor den.
Om man vælger at se sine guder som levende personer der bevæger sig imellem os, eller om de er personificeringer af følelser og tanker, er op til den enkelte person at finde ud af for sig selv, det vigtigste må være at man har et godt forhold til sine guder.
Dengang kristendommens udbredelse begyndte at tage fart i norden, var det udpræget overklassen i befolkningen der gik over til den nye religion, almindelige mennesker kunne måske godt se gode ting i den nye tro, men da man nødig ville lægge sig ud med de væsener der bebor naturen, så sørgede man stadig godt for dem, og mange af disse skikke har holdt stort set uændret helt op til i dag, man tænker bare ikke så meget over hvorfor man gør det, f.eks. det at sætte grød (eller godter) op til nissen på loftet, eller at passe godt på den gamle hyld der gror på gården.
Ingen overgang til en ny tro foregår “over natten”, så dengang man var i gang med skiftet fra den gamle tro til den nye tro, kunne man kende en hedning på den thorshammer han gik med om halsen, ligesom at de kristne gik med deres kors.
Denne brug af thorshammeren som markering af trosretningen er ved at vinde frem igen, dog med det forbehold at mange fritidsvikinger (som ikke nødvendigvis er asatroende), også går med en thorshammer om halsen til daglig.
