Navnet henfører til Idun.
Idun er Brages hustru. Hun har nogle æbler hun opbevarer i et skrin.
Disse æbler har den egenskab – at når guderne spiser af dem, genvinder de deres ungdom.
At blóte føles næsten ligesådan. Efter et godt blót i frænders lag får man ny energi.
Det føles næsten som om man genvinder noget af ungdommens kraft.
Vi er ikke Guder, vi er mennesker og vores forgængelighed er indiskutabel.
Vi glæder os over at Idun giver Guderne muligheden for at holde sig unge, så de kan tage vare på menneskene, også alle kommende generationer.
Hil Idun